Esmas mad

Esma fik sin mavesonde, da hun var omtrent 8-9 mdr. gammel.

Hun mistede hurtigt sin synkeevne, når det gjaldt mad, men hun var rigtig god til at drikke vand fra sin sutteflaske, indtil hun blev ca 16-18 mdr gammel.

Så trods at hun fik en mavesonde, en så kaldt PEG-sonde (Percutan Endoskopisk Gastrostomi), drak hun stadig vand fra flaske, så længe hun kunne klare det og havde lyst.

Hun fik mad via en pumpe med fabrikatsmad, som vi bestilte hjem. Det positive var at Esma blev mæt og tilfreds, det negative var at hun konstant led af forstoppelse.

Jeg prøvede med diverse forskellige hjælp, som f.eks Laktulose, men den gav hende mavekneb, det var også kun en enkelt gang vi havde prøvet med.

Olie (almindelig madolie) den gav hende hævede ben med smerter ved berøring, den hjalp med at løsne den hårdsiddende afføringsklump, men vi turde ikke og bruge den metode med hensyn til de hævede ben Esma fik.

Med hjælp af en termometer (enhver mor ved jo at det ikke er godt men en god hjælp ved desperation).

Sveskejuice, hvilket var det bedste, smertefrit og uden kompikationer.

Men vi kunne jo ikke blive ved med at tage til os sådan nogle desperate løsninger, så jeg begyndte at lave maden selv til hende, hjemmelavet og WOW, hvilken forskel det gjorde altså!

Esma fik dejlig mad med variationer (måske ikke smagsmæssigt), men det var jo heller ikke den samme kedelige fabrikatsmad længere med ensidige stoffer uden det var forskellige vitaminer og mineraler og Esma kunne fordøje maden og forstoppelsen ophørte umiddelbart.

Og mor blev og er glad og tilfreds fordi nu kan Esma også “spise” alt det vi andre spiser i familien og det er slut med dårlig samvittighed.